Ferie ved Ringkøbing Fjord
– det naturlige valg ved Vesterhavet

www.visitvest.dk

En af de smukkeste perler langs den jyske vestkyst er området ved Ringkøbing Fjord. Her er masser af frisk luft – både havluft og de lidt mere milde vinde ved fjorden. Vi byder hvert år velkommen til mange gæster, som nyder vore unikke naturområder, som bl.a. tæller Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord, Skjern Å, Tipperne og naturligvis Vesterhavet.
Ønsker du at holde ferie i fred og ro, er det ikke noget problem. Vi har ”højt til loftet” og
store åbne områder i landskabet, hvor øjet og sindet nemt kan finde hvile.

Ringkøbing by
Ringkøbing har været købstad siden 1433, og et besøg her er helt uundgåeligt. Den gamle bymidte med torvet og kirken som omdrejningspunkt er utrolig smuk og velbevaret. Alt i byen er nænsomt restaureret, og der gøres rigtig meget for at bevare store dele af ”det gamle Ringkøbing” i den oprindelige form. Vægterne, som er kendt helt tilbage fra 1294, går deres runde kl. 21.00 hver aften i sommerperioden.

Ringkøbing og Stadil Fjord
En stor del af vort område drejer sig om Ringkøbing Fjord. Fjorden kan betragtes som den
helt klare modsætning til Vesterhavet. I fjorden er der roligt vand samt lav vanddybde.
Desuden er der mange fugle i området. Vore windsurfere er ”vilde” med den friske brise, som bevirker, at de får optimale forhold til lige præcis at windsurfe. For fugleinteresserede er området godt. Mange hundrede gæs er hvert år på træk nordpå eller sydpå, og der er i vort område mange rastepladser, hvor fuglene bl.a. fra fugleskjul kan studeres på meget tæt hold.

Ferie ved Ringkøbing Fjord
– spændende ferie ved hav og fjord

Skjern Å
Danmarks vandrigeste å-system ligger ved Ringkøbing Fjord. For 30 år siden rettede man hele å-systemet ud, så landmændene kunne få gavn af den jord, der lå op til åen. I dag er et stort genopretningsarbejde afsluttet, og Skjern Å er kommet tilbage til sit oprindelige leje. Et projekt til 255 mill. kr. har sikret, at det 2200 hektar store område igen er omdannet til eng og vådområde – med velegnede stisystemer for både gående, cyklister og heste. I området finder du borde og bænke, grillpladser og primitive overnatningspladser m.m.

Ringkøbing Fjord området har alt, hvad hjertet kan begære af naturoplevelser, kulturoplevelser, attraktioner, overnatningsmuligheder, aktiviteter, begivenheder og meget mere. Kontakt turistservicekontorerne og hør mere om de mange muligheder.