
Destination Ringkøbing Fjord - Vestkystens perle
www.visitvest.dk
Man opdager det ikke sådan lige. Men hvis man kører direkte ud til Lyngvig Fyr og tager de mange trapper op til toppen, så ser man det straks. Man er nærmest blevet smidt ind i en højttaler, som på den ene side er ekstrem kraftig, på den anden side nærmest idyllisk blid.
Det er vand det hele. Og mennesker underlagt vandet. På den ene side bogstaveligt når man bader. På den anden side mentalt, når man sætter sig ned, falder hen i vandspejlet, fuglene, bådene og horisonten mod øst.
Det er Vesterhavet kontra Ringkøbing Fjord og Skjern Å. Energi-udfoldelse og afslapning i ét og samme blik. Sekunder mellem naturkatastrofe og naturidyl. Yin-yang på dansk. Hvilket også afspejles i kulturlandskabet, dets huse, arkitektur og bydannelser.
Det er Hvide Sande kontra Ringkøbing, Søndervig kontra Skjern. Det er ikke tale om storhed, men spændende og charmerende byer på hver sin måde. Der er tale om naturens byer, tæt på storm eller læ. Der er ingen storslåethed eller byvrimmel, kun forblæsthed og idyl. Man bliver heller ikke overrasket, når den største virksomhed er baseret på – vindkraft.
Der er overalt en særlig undertone af virkelyst og energi, som man straks finder naturlig, for her skal naturens luner overvindes og det kræver sine mennesker. Så nok kan man som storbymenneske føle, at man ”falder ned”, når man kommer til Ringkøbing Fjord. Men man får samtidig stor trang til at udfolde sig, være aktiv, gøre noget. Og noget helt andet end hjemme.
Her er rig mulighed for udflugter i den spændende natur og den kommende nationalpark. Der er også mulighed for at dyrke vandsport på mange måder, vandski på Danmarks første vandskibane, vindsurfe, kite surfe og wave surfe, samt gode bademuligheder.
Vi glæder os til jeres besøg i vort område.
Nyheder
Minetog i Mønsted Kalkgruber
I 2011 blev minetoget indviet og det er nu muligt at køre i minetog i gruben...![]()