
Esbjerg Kommune m. Ribe og Mandø. Fanø Kommune. Tønder Kommune m. Rømø. Varde Kommune m. strandene ved Blåvand, Henne, Nymindegab og Vejers. Vejen Kommune.
Velkommen til Sydvestjylland - Vesterhavet og Vadehavet
Sydvestjylland rummer varieret natur, spændende kulturhistorie, kulinariske oplevelser, udfordringer for den aktive feriegæst og fantastiske badestrande for enhver smag.
Sydvestjyllands forskellighed er markant. Lige fra det vilde Vesterhav og det flade Vadehav til de milde ådale, søerne og de grønne agre inde i landet. Med sin foranderlighed og fascinerende fauna er Vadehavet et stykke unikt natur i Danmark, og derfor er Vadehavet også blevet udnævnt til kommende nationalpark.
Også områdets byer byder på store kontraster – fra Danmarks 5. største og yngste by, Esbjerg - med en aktiv international havn - til de idylliske bymiljøer i Varde, Tønder, på Fanø og Ribe - Danmarks ældste by, der i 2010 fejrer sit 1300-års jubilæum.