Vesterhavet – lokkende, besnærende og forfriskende! 

Kilometerlange hvide sandstrande lokker hvert år tusindvis af gæster til Vestjylland. Den jyske vestkyst regnes for at være Danmarks bedste. Og efter en god storm kan du være heldig og finde rav.

Er du soldyrker, vandhund eller legebarn, er der gode muligheder for at dyrke dine interesser. Kig efter det blå flag - når det er hejst har du sikkerhed for, at vandet er rent.

Vestkysten er særdeles velegnet til windsurfing og andre former for strandsport. Også fjorden indbyder til leg med vinden. Og Vestjylland har et af Europas bedste surfområder. Så tag brædtet med til stranden og kast dig ud i de blå bølger. Der er gode muligheder for såvel den øvede som nybegynderen.

Du kan mange steder køre helt ned til strand og parkere. Det koster ikke noget, ligesom ophold på stranden naturligvis også er gratis. Vi foreslår, at I pakker en madkurv og tager en tur til stranden. Vi har samlet 4 sunde madkurve inkl. indkøbsliste - lige til at printe ud.